SendEnHilsen.dk Stedet man hyggede sig !

Se 15, 2018 | Danmark

 

SendEnHilsen.dk har ALTID været 100% gratis at benytte sig af og vi har haft nogle fede oplevelser, fester og en masse super brugere. Samtidigt vil vi også gerne sige en stor tak til alle dem der donerede penge til driften af siden.

Der er dog også lidt malurt i bægeret og det er at der findes rigtigt mange utaknemlige mennesker som glemmer at der ligges utroligt mange timers udvikling i websider af denne type og at SendEnHilsen.dk altid har været 100% gratis. Hvis folk vidste hvilke ting man bliver udsat for som webside ejere ville de fleste nok overveje 2 gange at starte en chat webside op. Vi er blevet truet på livet, politi anmeldt osv. Dette er også en af hoved årsagerne til at vi trak os ud af den daglige ledelse til sidst.

Så vores bøn til alle der opholder sig på andre frivilligt drevne chat sider. Prøv nu at løse jeres interne problemer uden at inddrage alt og alle. I er voksne individer som burde kunne løse jeres egne konflikter internt.

Vi har lagt en del billeder af siden og sjove statistikker op så man kan se hvad SendEnHilsen.dk var for en slags side.

Vi håber at folk igennem de sidste 10 år har fået nogle gode venskaber og gode stunder på SEH.

Alle folk er velkommen til at ligge en kommentar til denne afskeds side for SendEnHilsen.dk

Med venlig hilsen

MEDTEK og kfe

SendEnHilsen.dk